Sider

søndag den 29. december 2013

Julens traditioner



I tiden mellem jul og nytår, er der to traditioner jeg husker temmelig godt
fra min barndom i Grønland ( GRL ).


1. Juledag ville jeg have skrevet et kort indlæg,
om en tradition op til jul og i dagene derefter.

Jeg fik aldrig skrevet indlægget,
da jeg har ledt og ledt efter en bestemt grønlandsk julesang.

Nu her til aften lykkedes det mig så at finde sangen.
Først i min grønlandske samlebog
og så lige pludselig på youtube.
Endelig endelig.


I dagene op til jul, ca en tre dage før jul og så til ca. 3. juledag, eller d. 27.12, 
gik vi som børn rundt
og sang julen ind hos forskellige i byen.

Det var sådan, at når en gruppe børn kom til et hus og begyndte på en jule sang, 
så blev al øvrig lys i huset slukket 
og der blev tændt stearinlys i vinduet for at hilse julen velkommen. 
Dem som boede i huset, skulle være musestille imens der blev sunget.

Selv husker jeg når vi kunne høre trinnene på trappen udenfor, 
begyndte at knirke når der var nogle der gik på den. 
Og ganske kort efter kunne vi høre en enkelt eller to, endda
flere børnestemmer der begyndte på en julesang, 
straks listede vi rundt og slukkede al andet lys. 
Vi listede hen til vinduet inde i stuen og kikkede forsigtigt ud for at se hvem
der kom og sang hos os, mens vi hviskede til hinanden.
Dem som stod udenfor og sang,
måtte heller ikke kunne se os.
Hvilken betydning det,
eller om det overhovedet har en betydning,
husker jeg ikke.

Det var meget forskelligt hvor mange julesange der blev sunget foran døren, derude.
Det hele afhang jo osse af vejret. 
Hvor koldt var der, sneede det, blæste eller stormede det.
Hvis det var rigtig dårligt vejr, så var et enkelt vers helt fint.
Så blev døren åbnet for de børn der havde stået og sunget udenfor. 
De kom ind og fik småkager,
æbler, klemmentiner / appelsiner eller julekonfekt, 
måske faldt der et par småøre af osse.
Efter at have fået varmen gik turen videre til et andet hus.

Der var særligt een julesang jeg holdt meget af nemlig denne *Qujallusi qaagitsi* 
Jeg hørte den ofte i radioen, sidst på eftermiddagen, der i december måned.
Det var jo sådan, at der var jo ikke radio hele dagen. Det var delt op i løbet af dagen,
om morgenen var det fra kl. 6.30 ( 6.45 ? ) og frem til kl. 8.30
Først igen kl. 12.00 var der radio avis på hhv. grønlandsk og bagefter på dansk. 
Fra 12.30 og frem til kl. ca. 16.00 var der ingen radioudsendelser. 
Det var der til gengæld så fra kl. ca. 16 og frem til kl. ca. 22.30
Jeg husker hvordan vi søndag aften sad musestille inde i stuen og hørte *Karlsens Kvarter*
Og Gud ~ Nåde ~ Trøste den som kom til at sige noget under udsendelsen.

Tilbage til det med at synge julen ind.
Som barn gik jeg med min barndoms veninde, og ofte skulle min søster osse med, 
udstyret med en lille pose til de jule godter vi måtte få undervejs. 
Selvom vi ikke talte om det, så håbede vi inderligt at der faldt nogle øre af 
og det var jo altid sjovt at se, hvem der havde fået flest penge.
De første steder vi gik hen, var til ældre mennesker. 
Vi sang kun på grønlandsk, det ville have
lydt mærkeligt om vi havde sunget på dansk.
Inden vi begyndte på sangen, stod vi lige og snakkede om hvilken sang vi skulle synge.
Der blev hvisket og tisket ... og på *1 ~ 2 ~ 3*, så sang vi *Qujallusi qaagitsi*

Det var min ynglings julesang og det er stadig min ynglings julesang.
Desværre var der det ... at jeg kunne kun huske det første vers.
Så jeg krydsede fingre for at dem i huset hurtigt åbnede døren så vi kunne komme ind.
Det skete bare ikke altid så hurtigt som ønsket.
De øvrige 4 vers
 ...  lidt svært når vi jo kun var tre der sang ...
mimede jeg til 
og da min barndomsveninde heller ikke kunne hele sangen, 
så begyndte vi på en ny julesang.

Når døren blev åbnet og vi blev budt ind, stod vi side om side i et mega varmt hjem,
med overtræksbukser og varm jakke, træskostøvler, hue og vanter. 
Mange gange syntes de ældre at vi sagtens kunne synge en sang mere 
imens vi fik småkager, julekonfekt, klemmentiner
eller appelsiner og æbler. 
Men kun eet stykke frugt, for sidste skib var jo sejlet for to måneder
siden og årets første skib kom måske sidst i maj måned. 
Var vi heldige fik vi nogle ører vi kunne lægge i posen, 
det var jo dengang vi havde 1 ~ øre, 2 ~ øre, 5 ~ øre og 25 ~ øre.
Efter vi havde fået lidt i posen, sang vi måske en julesang mere, 
det var som sagt ikke altid.
Så gik vi videre til næste hus.

Hvis nu der var børn i det næste hus, hvor vi stod og sang julesange ved, 
så gik disse børn med os til næste hus for at synge jule ind der. 
Vi kunne nogle gange blive til mange børn der
stod og sang julen ind.
Selvfølgelig hændte det at der var nogle der ikke åbnede døren 
selv om vi kunne se at de var hjemme.
Når vi så mødte dem på et senere tidspunkt, 
blev de *mobbet* lidt for at lukke julen ude.



Hvis du klikker her, så kan du høre den julesang jeg holder så meget af.



God fornøjelse til jer derude.


4 kommentarer:

  1. Åhhh TAK for indblik og rigtig hyggelig beskrivelse af en juletradition, som har været tilstede i dit liv. Det lyder bestemt til, at det var en god tur, når i gik rundt....
    men, men.... oversættelse udbedes ;) *Qujallusi qaagitsi*

    Godt nytår ønskes du og dine kære.

    SvarSlet
    Svar

    1. Jeg er lige kommet hjem, og har netop fundet den teksten på dansk,
      den lægger jeg ud lige om lidt.

      Salmen blev sunget hver jul, mange gange. Især når der var børn til stede.
      Julen er børnenes fest.

      Et Dejligt og Godt Nyt År til dig og dine.

      Slet
  2. Det lyder til at have været hyggeligt. I er jo velsignet med sne hver år til jul. :-))
    Giver Tove ret..... Hvad betyder det?
    Knus Pia

    SvarSlet
    Svar

    1. Det kommer lige straks.
      Du får lige en retur af slagsen : Knus her fra

      Slet